Når livet bliver svært

Anna Lundberg

Anna lundberg

 

Den skrøbelige ældre kvinde på 101 år, som har boet på plejehjemmet i 10 år. - Jeg kan efterhånden ikke se noget, og høreapparatet generer mig. Maden smager ikke af noget mere og kødet er sejt. Det er sørgeligt at alle mine veninder er døde og jeg vil så gerne på kirkegården. Anna ligger i sengen og vil ikke op endnu. - Da jeg var ung, var det herligt at cykle til stranden. Markerne duftede og vinden blæste i håret. Det var dejligt at bade i det kolde vand. Vi drak altid kaffe på badehotellet, inden vi cyklede hjem. Dengang sov jeg altid godt, fortæller Anna.

Anna har besøg af sine oldebørn. - Jeg bliver så glad, når de kommer og fortæller historier om deres liv, og jeg vil gerne blive bedre til at følge med i alt det der sker i dag – og til at finde mine briller, siger Anna, mens hun smiler. - Det er ikke altid let at blive gammel, synes jeg. Jeg har mistet så mange, sukker Anna.

Opgave 1.

 

Forbered og afprøv jeres sanse-stimuleringer. Hvad vil det betyde for Annas velbefindende og livskvalitet?

-Anna kan ikke se og hendes høreapparat irritere hende og hun kan ikke smage maden mere. Her kan vi se at der allerede er fejlfunktion af 3 af hendes sanser, syns-høre og smags sansen. Sanserne er dem der hjælper os til at opleve vores omverden på. Mange oplevelser gennem livet bliver gemt i hukommelsen og hvis sanserne stimuleres kan man huske dem og genopleve dem. Derfor er det godt at vi har en forståelse for borgerens historie. I dette tilfælde er det svært for Anna at orientere sig og kommunikere på en optimal måde da hendes syns sans og høre sans er svækket. Man kunne stimulere hendes syn ved at vise hende nogle kontraster, stærke farver. Tale med hende om de ting hun kunne lide at se på. Hendes kommunikation er nok svær da hun ikke er glad for sit høreapparat. Det ville være en god ide at få tjekket hendes apparat og finde ud af om man vil kunne få en ny eller opdatere den gamle. Smagssansen er meget tæt med lugtesansen. Derfor ville en ide være at stimulere hendes lugtesans inden hun skal spise og tale med hende om forskellige madretter. Man kan variere de retter hun får. Flere stærke farver på tallerknen ville stimulere hendes synssans og på denne måde ville der komme flere sanser i gang.

Anna ville måske få det bedre ved at så stimuleret disse sanser da hun vil få opfrisket nogle minder og oplevelser hun har haft, og på denne måde kunne man måske genopleve det hun var så glad for før i tiden.

En aktivitet for sansestimulering med flere beboere så Anna ikke føler sig ensom kunne være en ud af huset dag, men i huset. Man ville sætte film på med noget strand fx Den store badedag/Far til fire, hvor man ville lave en dejlig frisk kaffe, så duften af den ville sprede sig i lokalet. Så kunne man lave noget fodbad, da Anna var så glad for at bade fødderne i det kolde vand og på denne måde ville man kunne stimulere hendes følesans og duftsans med duften af kaffe. Synssansen ville blive stimuleret med filmen hvor der er strand og lyde af strand som ville vække de gode gamle minder i Anna. Smagssansen ville stimuleres med kaffen og det ville lugte sansen også så kaffen vil smage ekstra meget. 

 

Opgave 3.

forbered nogle opgaver/aktiviteter der vil hjælpe Anna

Anna har ønsket at hun var noget mere i kontakt med sine oldebørn så derfor har vi lavet en aftale med anna og hendes oldebørn om at de hver fredag kl. 15 skal snakke sammen over skype. Da Anna hverken har en computer eller er kan finde ud af teknologi benytter vi afdelings bærbar efter aftale. Hver fredag kl. 15 hjælper en ssh'er Anna med og logge på skype og ringe oldebørnene op så hun kan snakke med dem. (hvorfor det er kl.15 er fordi der er anna færdig med frokost, og oldebørnene har fri for skole)

Aktivitets analyse

Opdeling i enkeltaktiviteter.	Fysisk	Psykisk	Social
Ud af døren	Gangfunktion Kondition Synssans Balance	Overblik Hukommelse Udholdenhed	Samarbejde med sosu-hjælperen
Hen til tlf. ringe til oldebørn	Fingerbevægelse Høresans	Overblik	Kommunikation Kontakt til andre
Hen til elevatoren	Gangfunktion Kondition Synssans Balance fingerbevægelse	Udholdenhed Overblik	Samarbejde med sosu-hjælperen
Ud af elevatoren	Gangfunktion Kondition Synssans balance	Overblik Udholdenhed	Samarbejde med sosu-hjælperen
Hen til kontoret	Gangfunktion Kondition Synssans balance	Udholdenhed Overblik hukommelse	Samarbejde med sosu-hjælperen
Sætte sig på stolen foran skærmen	Bevægelighed og kraft Balance Bevægelighed i ben og knæ	Koncentration	Samarbejde med sosu- hjælperen
Kommunikere på skype	Synsans Høresans	Hukommelse Overblik Koncentration	Kommunikation.

Opgave 4.

Film interview :)

Fortæl lidt om dig selv og hvem du er som person.

Jeg hedder Anna Lundberg og er 101 år gammel. Jeg har boet 10år på solstråle plejehjem.

Jeg elsker at være ude i den dejlige friske natur og nyde solen. Jeg sætter stor pris på social samvær.

Hvad kan du fortælle, fra den gang, da du var ung?

Jeg cyklede meget og kunne lide at være på stranden. Jeg kan huske den nydelig duft ad markerne og blæsten der rørte mit lange hår. I min barndom var jeg en meget aktiv pige.

Hvad har der været af særlige ting i dit liv?

Min familie betyder meget for mig, og mine veninder som nu er døre. Naturen betyder os meget. Generelt et socialt liv.

Føler du at der er nogle ting du ikke er i stand til at gøre?

Ja, jeg kan ikke spise, da min smagssans er svækket og kan næsten ikke se noget. Min hørelse er svækket og høreapparatet er irriterende. Jeg føler, at jeg er til besvær for SSH og SSA.

Hvordan oplever du, verden nu når du er 101 år?

Jeg vil gerne kunne følge med i alt det der sker. Der er kommet mange store ændringer. Jeg føler ikke jeg er en del af verden, da jeg altid sidder på plejehjemmet og kan ikke gøre noget selv.

Har du kontakt til familie, børnebørn osv.?

Ja, jeg har kontakt til min oldebørn, de kommer og besøger mig engang imellem. Men nu er jeg begyndt at Skype med dem, så nu taler vi minimum en gang om ugen. Så derfor har jeg fået en bedre kontakt med dem.

Føler du dig ensom, når ingen af dine veninder er omkring dig?

Ja, mit liv er ensomt når ingen af mine veninder er omkring mig. Det som om mit liv er stoppet fordi jeg ikke har nogle at dele mit liv med.

Hvordan oplever du tabet af din veninder?

Jeg oplever det som et stort tab og jeg føler jeg har mistet min identitet.  

Hvordan vil du beskrive årsagen til den ensomhed som du oplever?

Det at ingen af min veninder lever gøre at jeg ingen motivation har til at gøre noget, fordi jeg er alene om det.

Hvad giver livskvalitet for dig i dagligdagen?

Aktiviteter der er social, mine oldebørn. Det er de ting jeg er allermest glad for og derfor føler jeg at det er det eneste der stadig holder mig i gang.

 

 

 

 

 



Når livet bliver svært

Livsnyderen Kaj Hansen

 

Den glade livsnyder på 80 år, som har funktionsnedsættelse efter en blodprop, og som har boet der i en måned. Det er mange år siden, hans kone døde. – jeg har levet livet, og det vil jeg blive ved med. Jeg er vant til god mad, vin og smukke kvinder omkring mig, fortæller han.  Børnene bor i Jylland, og hans gode ven, Hans, kommer tit på besøg.

Opgave 1.

Skal sosu-hjælperen rydde op efter Kajs fest?

Sosu-hjælperen skal ikke rydde op efter Kajs fest, da det ikke er hendes opgave og rydde op/gøre rent for andre end kaj, dvs. hans pårørende samt andre gæster.

Ifølge Københavns kommunes kvalitetsstandarder kan man som borger/beboer på et plejehjem bl.a. få hjælp til følgende rengøringsopgaver;

-          Støvsugning

-          Gulvvask

-          Aftørring af støv

-          Rengøring af badeværelse og køkken 

-          Tømning af skraldespand

-          Vejledning i at bruge forskellige redskaber og teknikker til at udfører bestemte opgaver

Dette er ikke en daglig opgave, og udføres som regel af rengøringspersonalet på det pågældende sted. Dvs. at der ikke er daglig rengøring fra Sosu-hjælperen, men blot hjælp til den almindelige dagligdag.

Eftersom at kaj kun har boet på plejehjemmet i en måned, går vi ud fra at det er første gang han holder fest, og derfor tager vi en snak med kaj om hvordan det i huset samt kommunen, forholder sig med regler for rengøring hos borgere/beboere. I samarbejde med Kaj bliver hans værelse gjort rent og med aftale om at han fremover selv står for både oprydning og rengøring af egen bolig efter diverse fester.  

Opgave 2.

 

 

Fysiske behov: søvn, mad, drikke, sex, hygiejne.

Sikkerheds behov: Sikker på plejehjemmet, tryghed.

Sociale behov: Ven Hans, Prostituerede, pleje personalet.

Præstationsbehovet bliver ikke dækket. Det gær selvrealiseringen heller ikke. Vækstbehovene udvikler sig ikke.

Kaj får dækket sine basale behov (mangel behov). Dog læser vi at han en måned efter ikke orker så meget så det kan tyde på at hans sociale behov ikke bliver dækket som han ønsker det. Det er så her vi som SSH skal hjælpe ham eller se hvad vi kan gære for at kunne hjælpe ham med at tilfredsstille sine mangel behov.

Opgave 3.  

Hvad skal der til for at du som sosu-hjælper kan tale med borgeren om de muligheder, der er, omkring tilfredsstillelse af seksuelle behov?

Hvilke personlige og faglige kompetencer skal i spil?

Hvordan reagerer i som sosu-hjælpere forskelligt?

Som sosu-hjælper skal man kunne sætte sig ind i borgerens behov, for at først og fremmest at kunne hjælpe borgeren, udover det skal vi tage højde for de retningslinjer der er på plejehjemmet samt. Kommunens kvalitetsstandarter. I sidste ende skal man også tage hensyn til sine egne personlige grænser.

Faglige og personlige kompetencer kommer meget i spil i dette emne, da det er et meget privat emne. Nogle borgere kan føle det er svært at tale om, mens andre taler om det i åbent rum. Her er det så SSH der skal vise sin professionelle kompetencer for hvordan man håndtere det.

Vi er alle forskellige mennesker med alle mulige forskellige baggrund og dette har en kæmpe indflydelse på hvordan vi reagere på sådanne situationer.

Opgave 4.

Hvilke forskellige metoder er der i forhold til og fremme kommunikation hos borger som lider af afasi?

Afasi betyder nedsat evne til at anvende sproget. Dvs. du mister evnen til at tale og mister sprogforståelsen.  Det kan opstå af en hjerneblødning, blodprop, hjernesvulst eller hårdt slag mod hovedet. Der er 2 undertyper af afasi. Flydende afasi og ikke flydende afasi.

Flydende afasi: Her kan der frembringes tale med den rigtige sprogmelodi og normal hastighed, men ordene kan ikke sættes sammen til meningsfulde sætninger. Evt. opfindes nye ord, eller rigtige ord bruges i forkert betydning. Oftest er der heller ingen forståelse af andres tale.

Ikke-flydende afasi: Her er der ingen normal sprogmelodi, og talen bliver langsom og hakkende med lange pauser. Der bruges mest navneord, så talen bliver noget telegram-agtig. Det er ofte forpint af ikke selv at kunne gøre sig forståelig. 

Symptomer på afasi?

Afasi er i sig selv et symptom, dvs. at afasi er et symptom på at der er sket en form for skade på storhjernen.

Metoder for kommunikation?

Der er udviklet en ”hjælper” rettet til at kommunikere med afasipatienter – trivselsskærmen carePlan – kan blandt andet bruges til, at hjælpe borgeren med at udtrykke sine behov, f.eks. ”hvis man spørger en borger om han/hun vil have kaffe eller the, og borgeren ikke har noget sprog, kan denne bruges til hjælp med at udtrykke behovet”.

Afasipatienter kan samtidig også få hjælp til at holde sprogfunktionen nogenlunde ved lige, ved hjælp af en evt. talepædagog – og opfølgninger på klinik og hos læge, i forhold til at ”tilstanden” ikke forværes.

Trivselsskærmen er et hjælpemiddel til afasiramte, for at kunne kommunikere.

Trivselsskærmen er båret af en tablet-pc, og giver mulighed for bl.a. at bruge en madplan/kalender, styre lyset i boligen, og kommunikere via videoopkald, med pårørende, venner, og plejepersonalet.



Social- og sundhedshjælperens kompetencer indenfor aktiviteter og livsudfoldelse

Når et menneske bliver ældre indskrænkes i de fleste tilfælde dets verden.

Med bortfald af hovedparten af dets netværk mindskes livsudfoldelsen, ligesom motivationen til mange aktiviteter falder bort.

Ensomhed og inaktivitet er hyppigt resultatet heraf.

Borgeren har derfor behov for motivation fra social- og sundhedshjælperen.

Denne motivation falder indenfor følgende fire hovedkategorier:
-Almindelig daglig livsførelse ( ADL ).

-Hobby- og håndværksaktiviteter.

-Fysisk betonede aktiviteter.

-Intellektuelle aktiviteter.
At arbejde aktiverende og motiverende som social- og sundhedshjælper.
Ingen mennesker er ens, hvorfor hjælperen først bør analysere borgerens behov samt hvorledes man bedst kan motivere vedkommende, således at man kan højne livskvaliteten for borgeren.

 

Som social- og sundhedshjælper bør man bestræbe sig for at vælge den mest hensigtsmæssige motivationsmetode.

En positiv inspirationsmetode for eksempel "Du vil blive glad for/du vil finde det morsomt" virkwe normalt bedre end at skræmme vedkommende:"Du vil have en chance for at overleve/du kan måske blive i egen bolig, hvis du.........."

Ligeledes bør man analysere, hvilken type tilbud, der er relevant for pågældende borger. Der skelnes mellem lystmotivation, vækstmotivation eller angstmotivation.
Er borgeren mest motiveret for et tilbud indenfor almindelig daglig livsførelse, hobby- eller håndværksaktiviteter, fysisk betonede aktiviteter eller individuelle aktiviteter.

Desuden skal social- og sundhedshjælperen holde sig orienteret om de tilbud - både private og offentlige indenfor kommunen/borgerens mulighed for at nå dertil.

Artikelanalyse

Artikelanalyse

Før analysen

Afsender: Maj Dahl Rasmussen

Modtager: Sundhedspersonale

Målgruppe: SSH og SSA

Udgivelsestidspunkt: November 2011

Medie: Fagbladet FOA

Overskrift: Overvægtige giver nye udfordringer

Emne: Pleje af overvægtige personer

Resume

I artiklen bliver der beskrevet at plejepersonalet kommer ud for flere udfordringer med overvægtige personer, da antallet af dem stiger hele tiden. Der bliver fortalt om en kvinde, der skal have hjælp af flere end en SSH’er, da hun er en tung borgere og overvægtig. Sundhedspersonalet møder oftere og oftere overvægtige dansker på deres arbejde, da der i artiklen bliver beskrevet, at der er ca. 170.000 svær overvægtige danskere. Overvægtige belaster personalet og derfor kræves der ekstra ressourcer. Der bliver kort fortalt om nogle praktiske oplysninger der vil gøre SSH’ers arbejde nemmere med overvægtige borgere. ´

Analysen

Opbygning à først bliver der fortalt om hvor mange overvægtige der er. I næste afsnit bliver der fortalt, hvordan SSH’er skal vær ærlige over for borgere, der skal have mere personale til at hjælpe dem. I det sidste afsnit bliver der fortalt om en kvinde, der er spastisk lammet og vejer over 100 kg, og hvordan hun oplever det, at der skal være flere om at hjælpe hende, og SSH’ers oplevelse af det.

Artiklen er bygget op, som perler på en snor og tilhører genren baggrundsartikel.

Layout:

Der er fakta bokse der viser billeder og kommer med gode råd om hvordan man kan pleje overvægtige borgere på den bedste mulig måde. Så er der fotos der er nemme at relatere til hvis man arbejder inden for sundhedssektoren.

Artiklen har rubrik, manchet, journalist, brødtekst, mellemrubrik, billede, senere er der fakta boks.

Layouten er meget passende for modtageren, da SSH’er kan relatere til de billeder der er i artiklen.

Synspunkter og argumentation:

Der bliver fremsat to synspunkter, som er SSH’er og borger. Der bliver fortalt, hvordan det kan være en udfordring for SSH’er at skulle være flere om en borgere eller fortælle en overvægtig borgere, at man skal bruge flere hænder for at hjælpe. Der bliver også fortalt, hvordan en borgere der er overvægtig oplever det, at der skal være flere om at hjælpe hende. Fx siger hun (borgerens synspunkt):’’  ’’Det er ikke særlig sjovt, at der er to der står over dig. Nogen gange virker det jo voldsomt, nærmest som lidt af et overgreb’’,.

Der bliver i artiklen argumenteret for, hvorfor SSH’er skal være opmærksomme på deres arbejde med overvægtige borgere. Der er flere og flere af dem og derfor, er det en stor udfordring inden for plejen.

Kildekritik:

I artiklen bliver der nævn oplevelser af SSH’er og SSA’er. Der er også en sygeplejerske og en borgere. Derfor da emnet og artiklen er skrevet nemlig til dem, er det relevant at det er dem der fortæller.

Sprog:

Sproget passer godt til modtageren, da der bliver brugt mange ord inden for sundheds faget, som SSH’er bruger og kender som fx loftslifte, forflytning. Sproget er dog let at forstå, så det er ikke kun målgruppen der vil forstå det, men også folk der ikke er inden for faget.

Fakta boksene er dog mere relevante for SSH’er, da der bliver beskrevet mange oplysninger om pleje og de forskellige opgaver en SSH’er udføre.

Budskab og hensigt:

Åbne budskab: i artiklen er budskabet til SSH’er, at de skal være opmærksomme på de nye udfordringer der kommer med overvægtige borgere og, at antallet af dem stiger. SSH’ers kommunikation med en overvægtig borgere, da det er vigtigt at kunne sætte sig i borgerens position, men stadig huske at være ærlig. Artiklen er meget ligeud, den prøver ikke at komme med nogle budskab der er skjulte.

Afsenderens hensigter er at kommunikere til SSH’erne, at der kommer flere udfordringer i plejen med overvægtige borgere, og de skal være opmærksomme på det.

Efter analysen:

 Artiklen kommunikere godt ud til læseren.

Kommunikationsmodellen à

Afsenderen: forfatter af artiklen, med hensigt på at oplyse de nye udfordringer der dukker op med overvægtige borgere.

Budskab: det bliver skrevet gennem en artikel i FOA avis, og det er relevant, da mange SSH’er er medlemmer af FOA.

Modtager: SSH’er, personer inden for sundheds faget med hensigt på at oplyse os om vores arbejdsplads og de nye udfordringer, der kommer til at dukke op med tiden. Modtageren oplever denne artikel, som et nyttigt redskab i vores arbejde. Vi kan relatere til det, og den giver gode råd.

Perspektivering:

Artiklen er meget relevant for vores tider, da det er et aktuelt emne, at der er flere overvægtige der skal bruge SSH’ers hjælp. Det er derfor en god måde at informere os på. Der er mange udfordringer mht. hvordan man skal håndtere tunge borgere, så det er et sikkert arbejdsmiljø for personalet, men også så borgeren forstår, hvilke udfordringer vi står over for, for at kunne hjælpe dem.

Forflytning

Forflytning 

I ældreplejen bliver der brugt forflytning som et fagudtryk istedet for at løfte beboeren.

Dvs. i ældreplejen forflytter man istedet for, at løfte det betyder, at trække, skubbe, ruller eller støtte beboeren.
Forflytning bruges til at forebygge rygskader på sundhedspersonalet. Det er en arbejdsmetode der begrænser belasning af personalet. Sundhedspersonalet kan bruge forskellige tekniske hjælpemidler til at forflytte med. Jo mere beboeren kan hjælpe til og bruge sine egne ressourcer , jo mindre belastning er der for personalet.

Der er 2 grundprincipper i forflytning:

- De naturlige bevægemønstre

- Samarbejde med de fysiske love

Indenfor forflytning er der nogle principper:
- Udnyt beboerens ressourcer - Altså udnytte beboerens ressourcer og få beboeren med til at hjælpe, hvis dette er muligt.
- Brug af hjælpemidler - Til at mindske belastningen ved forflytning og nedsætte friktionen mellem underlagen og beboer.
- Rul, træk og skub - undgå løft - Forflytte istedet for at løfte
- Udnyt eller tage betragtning af naturens fysiske love, som tyngdekraften, friktions modstand og bevægelses modstand.

Brug af hjælpemidler f.eks glidelagen kan nedsætte friktionen mellem uderlaget og beboeren.
Friktion ligger typisk de steder, hvor huden har kontakt med underlaget

Her ses hvor friktion(gnidningsmodstanden) er størst



Der er forskellige hjælpemidler til brug af forflytning:

-Glidestykker

-Glidelagner

-Loftlift

-Stålift

-Glidebrætter

-Stiklagner

Ved forflytning er det vigtigt, at skabe en kontakt til beboeren så han/hun føler sig tryg og føler med i, hvad der sker under forflytningen.

Indenfor sundhedsområdet skal man have et tværfaglig arbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter osv. for at forbedre beboeren tilstand og eventuelt ændringer på tilstanden. Dette vil gøre det nemmere, at finde frem til den rette brug af hjælpemidler og genoptræning af beboeren.