Når livet bliver svært

Livsnyderen Kaj Hansen

 

Den glade livsnyder på 80 år, som har funktionsnedsættelse efter en blodprop, og som har boet der i en måned. Det er mange år siden, hans kone døde. – jeg har levet livet, og det vil jeg blive ved med. Jeg er vant til god mad, vin og smukke kvinder omkring mig, fortæller han.  Børnene bor i Jylland, og hans gode ven, Hans, kommer tit på besøg.

Opgave 1.

Skal sosu-hjælperen rydde op efter Kajs fest?

Sosu-hjælperen skal ikke rydde op efter Kajs fest, da det ikke er hendes opgave og rydde op/gøre rent for andre end kaj, dvs. hans pårørende samt andre gæster.

Ifølge Københavns kommunes kvalitetsstandarder kan man som borger/beboer på et plejehjem bl.a. få hjælp til følgende rengøringsopgaver;

-          Støvsugning

-          Gulvvask

-          Aftørring af støv

-          Rengøring af badeværelse og køkken 

-          Tømning af skraldespand

-          Vejledning i at bruge forskellige redskaber og teknikker til at udfører bestemte opgaver

Dette er ikke en daglig opgave, og udføres som regel af rengøringspersonalet på det pågældende sted. Dvs. at der ikke er daglig rengøring fra Sosu-hjælperen, men blot hjælp til den almindelige dagligdag.

Eftersom at kaj kun har boet på plejehjemmet i en måned, går vi ud fra at det er første gang han holder fest, og derfor tager vi en snak med kaj om hvordan det i huset samt kommunen, forholder sig med regler for rengøring hos borgere/beboere. I samarbejde med Kaj bliver hans værelse gjort rent og med aftale om at han fremover selv står for både oprydning og rengøring af egen bolig efter diverse fester.  

Opgave 2.

 

 

Fysiske behov: søvn, mad, drikke, sex, hygiejne.

Sikkerheds behov: Sikker på plejehjemmet, tryghed.

Sociale behov: Ven Hans, Prostituerede, pleje personalet.

Præstationsbehovet bliver ikke dækket. Det gær selvrealiseringen heller ikke. Vækstbehovene udvikler sig ikke.

Kaj får dækket sine basale behov (mangel behov). Dog læser vi at han en måned efter ikke orker så meget så det kan tyde på at hans sociale behov ikke bliver dækket som han ønsker det. Det er så her vi som SSH skal hjælpe ham eller se hvad vi kan gære for at kunne hjælpe ham med at tilfredsstille sine mangel behov.

Opgave 3.  

Hvad skal der til for at du som sosu-hjælper kan tale med borgeren om de muligheder, der er, omkring tilfredsstillelse af seksuelle behov?

Hvilke personlige og faglige kompetencer skal i spil?

Hvordan reagerer i som sosu-hjælpere forskelligt?

Som sosu-hjælper skal man kunne sætte sig ind i borgerens behov, for at først og fremmest at kunne hjælpe borgeren, udover det skal vi tage højde for de retningslinjer der er på plejehjemmet samt. Kommunens kvalitetsstandarter. I sidste ende skal man også tage hensyn til sine egne personlige grænser.

Faglige og personlige kompetencer kommer meget i spil i dette emne, da det er et meget privat emne. Nogle borgere kan føle det er svært at tale om, mens andre taler om det i åbent rum. Her er det så SSH der skal vise sin professionelle kompetencer for hvordan man håndtere det.

Vi er alle forskellige mennesker med alle mulige forskellige baggrund og dette har en kæmpe indflydelse på hvordan vi reagere på sådanne situationer.

Opgave 4.

Hvilke forskellige metoder er der i forhold til og fremme kommunikation hos borger som lider af afasi?

Afasi betyder nedsat evne til at anvende sproget. Dvs. du mister evnen til at tale og mister sprogforståelsen.  Det kan opstå af en hjerneblødning, blodprop, hjernesvulst eller hårdt slag mod hovedet. Der er 2 undertyper af afasi. Flydende afasi og ikke flydende afasi.

Flydende afasi: Her kan der frembringes tale med den rigtige sprogmelodi og normal hastighed, men ordene kan ikke sættes sammen til meningsfulde sætninger. Evt. opfindes nye ord, eller rigtige ord bruges i forkert betydning. Oftest er der heller ingen forståelse af andres tale.

Ikke-flydende afasi: Her er der ingen normal sprogmelodi, og talen bliver langsom og hakkende med lange pauser. Der bruges mest navneord, så talen bliver noget telegram-agtig. Det er ofte forpint af ikke selv at kunne gøre sig forståelig. 

Symptomer på afasi?

Afasi er i sig selv et symptom, dvs. at afasi er et symptom på at der er sket en form for skade på storhjernen.

Metoder for kommunikation?

Der er udviklet en ”hjælper” rettet til at kommunikere med afasipatienter – trivselsskærmen carePlan – kan blandt andet bruges til, at hjælpe borgeren med at udtrykke sine behov, f.eks. ”hvis man spørger en borger om han/hun vil have kaffe eller the, og borgeren ikke har noget sprog, kan denne bruges til hjælp med at udtrykke behovet”.

Afasipatienter kan samtidig også få hjælp til at holde sprogfunktionen nogenlunde ved lige, ved hjælp af en evt. talepædagog – og opfølgninger på klinik og hos læge, i forhold til at ”tilstanden” ikke forværes.

Trivselsskærmen er et hjælpemiddel til afasiramte, for at kunne kommunikere.

Trivselsskærmen er båret af en tablet-pc, og giver mulighed for bl.a. at bruge en madplan/kalender, styre lyset i boligen, og kommunikere via videoopkald, med pårørende, venner, og plejepersonalet.