Personlig Hygiejne

Man skal altid starte med, at vaske hænderne både inden og efter den pågældende opgave hos borgeren.
Vi SOSU-hjælpere og ansatte på plejehjemmet eller hjemplejen, skal bevare vores hud sund og intakt.

Egenomsorg --> støttter beboeren i, at passe sin egenomsorg og bruge sin egen funktioner. Vi ansatte skal ikke fratage dem den mulighed de har for selv, at passe på sig selv.
Vi skal altid observer ændringer i beboeren tilstand.

Når beboeren skal vaskes og i bad skal vi starte med:
Fra rent --> til urent
- Ansigt
- Børste tænder
- Overkrop
- Ben og fødder
- Forneden (nedre toilet)

Vi skal altid tage udgangspunkt i borgers funktion ressourcer og behov. Som SOSU-hjælper skal vi spørger den enkelte borge om vaner og normer(professionelt omsorg).

Bevægeapparatet

Kroppen

Bevægeapparatet er opbygget af knogler, led og muskler. 

Knogler - afstivning af kroppen, beskytter de indre organer. Der er cirka 200 knogler --> danner et skellet. 

Muskler sidder fast på knoglerne. Knoglerne er levende væv, som kan regenerere(bygget op heletiden). 

Vores knogler er bygget af --> knogleceller, kalksalte og proteiner.

Knoglerne skal belastes i længderetning dagligt for at knoglevævet ikke nedbrydes. Svigt af bevægeapparat mister man evne til egen omsorg. Rust i b.a, knogleskørhed, stive led, svækkelse af muskler. Slid i b.a er gigt.

Led - er forbindelser mellem to knogleenheder. Disse led giver kroppen lov til, at bevæge sig indbyrdes. 

Vi har to slags led i vores kroppe: 

Ægte led --> Led brusk, led hule(væske der gør det kan bevæge sig). 

To knogler der møder hinanden--> stor bevægelighed.

Uægte led --> Mellem to knogler, men ingen led hule med væske --> lille bevægelighed

Muskler --> Holder os varme , tilbage transportere blodet til hjertet. Kroppen har ialt 639 muskler. Musklerne gøre, at vi kan bevæge os.

Der findes tre forskellige slags muskler:

Skelet--> Bevidste nervesystem (vi styrer den)

Indvoldmusklen --> Ubevidste nervesystem (Selvstyrende)

Hjertemusklen --> Ubevidste nervesystem (Selvstyrende)

Aldringstrekant

Aldringstrekanten er en metode hvorpå man kan vise på hvilke måder vi mennesker bliver ældre på. Der er  3 hovedpunkter som er; psykisk, socialt og biologisk. Det er relevant at skelne mellem: 

Biologisk aldring, som handler om biologien bag aldringen.                                     Psykologisk aldring, som handler om de psykologiske forandringer, der sker med alderen.    Social aldring, som handler om, hvordan mennesker oplever at blive ældre i forhold til andre mennesker.

Visitors from England

Brev til Paul McCartney(Engelsk) 

Idag har vi lavet en invitation til den engelske komponist, sanger og musiker, der i 1960'erne blev verdenskendt som medlem af gruppen The Beatles, Paul McCartney. 
Det er en invitation fra vores plejehjem Sølund. Det skal lige siges den er skrevet på engelsk. 


Dear Sir Paul McCartney,
I am writing to you from Sunshine Nursing Home in Copenhagen to ask if you would like to come to Denmark this December to perform for us. We cannot offer you a lot of money, but of course, we will pay for your flights, accommodation, food etc. We have heard you are a big fan of Tivoli. If you like, we would be more than happy to organize a private tour of the gardens (and even a free pass to the rides if it pleases you).
Our nursing home is a very old and well established one. We have more than 80 people living here on the grounds, and your music is by far the most popular to have on in our common room.
We look forward to hearing back from you soon.
Yours sincerely,
Mette Hansen Care worker 
Sunshine Nursing Home


Dear Miss Hansen,
Thank you very much for your letter. I am honored by your invitation. It is wonderful to hear that I have such a large fan base over there in Denmark! It is not too often I get asked to perform these days. I would therefore be delighted to come to Denmark and play at your nursing home.
Please let me know as soon as possible what dates you would like me to be there so I can put them into my calendar and start booking flights.
Kind Regards,
Sir Paul McCartney

Mindmap-Mikroorganismer

Sundhedspolitik - Ældrepolitik

I sundhedspolitikken kan man tale om to modstridende hensyn, ønsket om at sikre individets valgfrihed og ønsket om lige behandling af borgerne.
Underordnet hedder emnet sundhedspolitik, men under ligger ældrepolitikken, som jeg skriver lidt om lidt lægger ned.

Ældrepolitikkens vision er at:
• Borgerne skal opleve gode rammer for selv at tage ansvar for eget liv
• Borgere, som har betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, skal have mulighed for at leve et værdigt liv
• Det skal være attraktivt at yde en indsats til gavn for vore ældre medborgere

Liberal Alliance er et liberalt parti, der bygger på fem principper:
1. Personlig frihed
2. Frisind
3. Mindre stat og mere privat
4. Frihed under ansvar
5. Frihed til at disponere over sine egne ressourcer.

Partiets holdninger(Liberal alliance) til følgende emner:
Folkepension -->Folkepensionsalderen skal hæves. Samtidig vil Liberal Alliance gøre det muligt for pensionister at arbejde så meget, de vil, uden at blive trukket i folkepensionens grundbeløb.
Overordnede mål for ældrepolitik.
Det offentliges rolle i forhold til ældres sundhed
Brugen af velfærdsteknologi i ældrepleje/omsorg.

Hjerte Kredsløb

Der er tre slags blodårer i vores krop: 
1. Arterier → De blodårer som transporterer det iltede blod ud i kroppen(Tykke vægge)

2. Kappilærer → Sindsyg små arterier, som bliver kaldt Kappilærer. De er tynde som hår(hårkar)
(Tynde vægge → ilten kan komme igennem). Kuldioxid og affaldsstoffer kan komme igennem og ind i blodbanen, så bliver de tykkere og tykkere og samles i venerne.
3. Vener → Har til opgave, at transportere det af-iltede blod tilbage til hjertet og ud til lungerne  efter ny ilt.(Tyndere vægge, ikke så meget knald på) og har hjerteklapper, så blodet løber den rigtig retning.

Hjertet er en muskel, med den funktion, at pumpe blod ud til kroppen.
Der er 4 kamre i hjertet, højre-venstre forekammer og højre-venstre hjertekammer.

Vi får noget blod fra kroppen, som er af-iltet. Det bliver pumpet ind i højreforekammer. Så gennemgår vores hjerte en cyklus.
Den første del af cyklusen er, at højreforekammer trækker sig sammen. Det er jo en muskel, der trækker sig sammen. Idet øjeblik stiger trykket og hjerteklapperne slår op. Så vil blodet blive presset ind i højrehjertekammer. Det skal lige siges, at det gælder i princippet også for venstre side.
Når blodet er inde højrehjertekammer, så smækkes klapperne i igen.
Den anden fase er, højrehjertekammer trækker sig sammen, og idet trykket stiger, åbner de andre hjerteklapper sig og blodet vil strømme ud til begge lunger.
Den tredje fase er,  når blodet er iltet, ryger blodet tilbage til venstreforekammer, og derefter ud til venstrehjertekammer, hvor det derefter bliver pumpet op igennem den tykkeste blodårer(Aorta→

største arterie) og ud til hele kroppen.

Nyrer og Urinveje

Nyrer og Urinveje:

Nyrerne spiller en meget vigtig rolle i vores krop. Nyrerne filtrer affaldstofferne ud af blodet. I nyrerne er der ca.600.000 filterenheder, de bliver kald nefroner. 

Nefroner lader vores krop beholde, hvad den har brug for, og udskiller alt affaldsstof i urinen. 

Derefter løber urinen ned fra nyrebækken ud til blæren gennem urinlederne.

Til sidste vil urinen passerer urinrøret ved vandladning. 

Hos kvinder er urinrøret 3-4 cm lang og hos mænd er urinrøret 15-20 cm lang.

Etik, moral og menneskesyn

Etik:
Hvad er godt?
En opfattelse hvad der er godt eller rigtigt
En opfattelse hvad der er ondt eller forkert.
Alt skal ikke være tilladt.
De svage i stikken.
Mange af de problemer, vi møder i hverdgen, er etiske.

Værdier(Værdigrundlag):
Værdier er en ikke en regel, men nærmere kompetence mål.
 
Moral:
Hvad bør jeg gøre?
Moral er regler, som vi har for vores handlinger i dagligdagen.

Menneskesyn:
Positivt menneskesyn= tror på de gode i mennesket, mennesket er født som et godt menneske.
Negativt menneskesyn= Negativ syn på mennesker. Dårlig forholdninger.

Normer:
Det man synes selv er okay.

Etik og moral læner sig ind over hinanden.

 

Værdigrundlag

Plejehjem

Thomas, Preben, Simon, Birgitte, Yasmin, Melinda og Erin

De 4 grundlæggende værdier for vores plejehjem:

Respekt:

• Beboerne skal kunne tage deres livserfaringer og værdier med i hvordan deres hverdag  ser ud
• Der skal være ligevægt og respekt mellem beboerne, personale og pårørende
• Forståelse for hinandens forskelligheder, og vi lytter til hinanden og giver hinanden tid

Trivsel:

• Livskvaliteten skal tages som udgangspunkt i beboers eget behov, ønsker og livshistorie
• Værdigheden skal styrkes og bevares for at beboerne kan have et godt og værdigt liv

Meningsfuld hverdag:

• Hverdagen skal formes efter hvad beboerne har behov for
• Vi stræber efter at få en højere livskvalitet angående omsorg, pleje, god mad  relevante aktiviteter
• Lade hver beboer bevare sin identitet

Samarbejde:

•  Godt samarbejde mellem beboer, pårørende og ansatte, hvor alle kan føle sig velkommen og værdsat
• Det bedste for beboerne og de ansatte
• Der skal være plads til åben dialog og vi er ansvarlige overfor hinanden (tillid)

 

 

 

 

 

Yasmin Khadair Abbas Al-Khafaji

 

 

 

Personkarakteristik

Min ældre borger

Jan Sørensen er 85 år. Han er født og opvokset på Amager. Han var gift med Simone i 57 år. Sammen har de 2 piger og 1 dreng. De har også 8 børnebørn. Simone døde for to år siden efter et langt og sundt liv. Efter Simone døde blev Jan nødt til, at flytte på plejehjem, da der er ingen til, at tage sig af ham.

Jan var uddannet ergoterapeut og arbejdede på et sygehus i København. Jan har altid kunne lide, at arbejde indenfor sundhed og har været glad for, at hjælpe andre folk med handicap. Han blev pensioneret ved en alder af 70-årig. Jan har fået konstateret varig nedsat fysisk funktionsevne og har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Som for eksempel Spisning og toiletbesøg. Og dette medførte til, at han kom på plejehjem. Jan har jævnligt kontakt med hans børn og det er han glad for. 

 

 

 

 

 

 

Min SOSU-hjælper

Melissa er 30 år gammel og er færdig uddannet Social- og sundhedshjælper. Melissa er oprindelig fra Polen, men har levet hele sit liv i Danmark. Hun er gift med Lars, og sammen har de en lille sød pige.
Melissa har altid elsket og hjælpe mennesker, med special behov, indenfor sundhedsektoren. Hun er 170cm høj og er korthåret. Hun har levet et sundt liv, indtil videre og har en normal vægt. Hun er en meget glad og positiv dame, som er glad for sit arbejde. Hun er altid åben for nye udfordringer, og tager det stortset altid godt. Melissa synes selv hun er en imødkommende person, som altid vil hjælpe folk med deres behov. Hun går meget op i sit arbejde og vil altid kunne tilslutte sig plejehjemmets værdier. Specielt lægger Melissa meget vægt på omsorg og medmenneskelighed.
Disse kvalifikationer har Melisse tilegnet sig fra sit gamle arbejdspladt på Amager.
Disse er nogle kvalifikationer som Melissa har:
- Hun har kendskab til og holder af at arbejde med f.eks demente mennesker og deres pårørende.
- Hun er fagligt velfunderet og deler sin viden med sin arbejdsmakker.
- Hun arbejder målretter og problemløsende.
- Hun har overblik og kan tilrettelægge eget arbejde.
Melissa er en medarbejder, der besidder overblik, humoristisk sans, rummelighed, og er et åbent menneske.
I hendes fritid dyrker Melissa familien.

 

Historisk udvikling SOSU

Historisk udvikling SOSU

SOSU fagets udvikling fra 1800 tallet til år 2012:

Slutningen af 1800 tallet

I gamle gamle dage i cirka år 1800, påtog alle familier sig den opgave, at tage sig af de gamle i familien.

Gamle mennesker, som efter et langt liv med slid og slæb dag ud og dag ind, var ædt op af slidgigt og lignede forkrøblede oldinge fra stenalderen. De kunne simpelthen ikke mere. Men det gjorde nu heller ikke det store, for de gamles ejendom og værdier blev overgivet til den ældste søn i familien. Til gengæld fik de gamle så det, som blev kaldt en “aftægtskontrakt” Eller bedre formuleret, en forsikring mod at blive kørt ud på fattiggården og ende sine dage der. Ifølge kontrakten skulle den ældste søn altså overtage ansvar for gård og ansatte, mod at de gamle fik lov at blive boende på gården med gratis husleje, mad, lægehjælp, pleje, varme og andre fornødenheder. 

Starten af 1900 tallet

Omkring 1920 vedtog folketinget at der nu skulle betales aldersrente til de gamle, som ikke selv kunne tjene til livets ophold. Alderen var afgørende for hvornår det gjaldt for den gamle. Alderdomsforsikringen fik man ved det fyldte 60 år. Men kunne man vente til man var 65 år så steg ydelsen. Men det var ikke gratis, idet man skulle betale til ensygekasse for at få del i aldersrenten.

I 1933 trådte forsorgsloven i kraft, som skulle være et sikkerhedsnet for de aller svageste i

samfundet. En slags fattiggård.

1960´erne

1960´erne og frem betød en omvæltning for familien og samfundet.

Kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet, og familierne brydes op.

En ny dagsorden stod for døren.

Det betød samtidig at staten overtog pasning og pleje af børnene og de ældre.

• Hjemmegående husmødre blev nu presset ud på arbejdsmarkedet.

Deres rolle og pligter i hjemmet blev erstattet af “husmødre-afløsere”

• I 1976 blev forsorgsloven erstattet af bistandsloven. Husmoderafløseren fik nu betegnelsen “Hjemmehjælper”

• I 1990 kom bekendtgørelsen om de grundlæggende social-og sundhedsuddannelser. Det betød samtidig et farvel til plejehjems/plejer/sygehjælper stillingerne.

Velfærdsteknologi:
Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der vil forbedre borgerens liv. Velfærdsteknologi er arbejdskraftbesparende og det er med til at øge kvaliteten i velfærdsydelserne. I dette tilfælde snakker vi om teknologi der er med til at hjælpe og assistere brugeren indenfor social -og sundhedsområdet. 
Vi har 2 forskellige definitioner af robot: 
- en programmerbar maskine med sensorer og aktautorer/manipulationer.
- elektronmekanisk system, der forgiver at have sin egen vilje og som fungerer automatisk.

Eksempler på velfærdsteknologiske læsninger er f.eks robotstøvsuger, et toilet med vaske funktion. 
Robotstøvsugeren bliver brugt på plejehjem, så SOSU-hjælperen kan bruge sin tid til andet end rengøring.

Hvorfor ny og mere velfærdsteknologi?
Velfærdsteknologi er en løsning, der vil hjælpe medarbejderne til ikke at arbejde hårdt, og få ryggen hurtig slidt. Istedet er det en måde, at få integreret ny teknologi på sundhedssektoren. Det vil frigive ventetide, arbejdstid osv. Det vil blive en bedre hverdag for både borgeren og medarbejderen. Den nye teknologi vil hjælpe borgeren til, at få mere frihed og et lettere hverdag til f.eks toiletbesøg osv.
Hvis vi ser fra medarbejderens perspektiv vil den nye teknologi frigøre ressourcer, så der er mere til til at hjælpe den enkelte borgere. Den nye teknologi vil være mere skånsomt for personalet. 
Hurtig skim for borgerens synsvinkel:
Selvhjulpet, selvstændighed og uafhængighed af (andres/fremmede) hjælp, velfærds, tryghed, sikkerhed, Herre i eget hus, Forventninger til bedre kvalitet i den offentlige servise, mere nærvær "blød" omsorg, mere frihed og flere muligheder, færre ydmygelser for borgeren. 

Hvilke betydning har velfærdsteknologi for SOSU-hjælperen? 

• forbedret arbejdsmiljø fysisk og psykisk
• Mindre nedslidning af ryg og bentøj
• Mindre tidsforbrug frigør ressourcer til andre opgaver
• Mindre tungt og ensformigt arbejde
• Mindre træthed som giver færre ulykker
• Sjovere at arbejde indenfor faget.

Hvordan er Velfærdsteknologi kommet ind I SOSU faget?

Da det er blevet nødvendigt med bedre arbejdsmiljø og arbejdsbesparelser, har det været meget vigtig med nye teknologiske metoder. Færre ansatte til flere ældre samt hensyntagen til personalets helbred, og ikke
mindst den teknologiske udvikling med robotter fra især Japan, har banet vejen for en teknologisk indsats indenfor SOSU faget.

Besøget på Center for Robotteknologi

Fotoet viser et eksempel på et toilet med hæve- og sænkefunktion samt skylle- og tørrefunktion.

Denne Teknologi vil hjælpe ældre borgere med, at gå på toilettet uden der er personale til, at hjælpe med at vaske og tørre. Det vil frigøre tid for personalet samtidig med, at det kan give et bedre arbejdsmiljø og en bedre livskvalitet for både ældre og mennesker med handicap.

Vasketoilettet er et toiletbræt med indbyggede vaskefunktioner.

Når brugeren er færdig med toiletbesøget, kan tørringen af de nedre regioner klares med tryk på et par knapper på toilettet. Dette udløser vand, som skyller de nedre regioner.

Center for Robotteknologi

Robotsælen Paro

Robotsælen Paro bliver brugt til demente borgere og der er også nogle der bruger den som kæledyr, da de f.eks har allergi for dyr osv.

Roboten er designet så den ligner, reagerer og bevæger sig på samme måde som en rigtig sælunge.

Paro er indbygget med computere, der vil lærer med tiden. Den er forbundet med en række sensorer overalt på kroppen. Sensorerne bruger Paro til at se, høre, føle og genkende lyde.Og via en intern lydenhed kan Paro også udsende forskellige lyde.

Den kan ikke genkende 10 forskellige personer, men derimod omkring 3 personer. Udenpå er mekanikken beklædt med et blødt stof, som skal imitere pelsen fra en ægte babysæl.

Sælen har givet borgerne på plejehjemmet en fornemmelse af nærvær, og det har resulteret i et roligere og mere tryg miljø. 

Det har også været en stor glæde for personalet. Fordi sælen er med til at sikre er mere roligt arbejdsmiljø for personalet, når de er omkring de demente borgere.

Man kunne evt. tænke sig, at Paro måske ville kunne bevæge sig rundt i lokalet, hvor den enkelte borger er. Og længere batterilevetid, da den kun kan leve i 1 time.

Patientkuffert: 

Personer som lider af KOL, kan med denne patientkuffert
sende data via internettet til lægen, sygeplejske osv. Og på denne måde undgår man en lang tur til hospitalet.





Indtryk fra dagen på Center for Robotteknologi:
1.Det har været spændende at se de teknologiske løsninger, som kan blive brugt på et plejehjem. Da det kan hjælpe med at erstatte menneskelige behov og kropsfunktioner.
2.Turen har givet mere forståelse indenfor faget velfærdsteknologi.
3.Centeret har været forberedt på, at have os elever på besøg. Men jeg synes der mangler mere papir information.

Arbejdsopgaver til casen om Erik Hansen

Værd at vide om erik
Erik er gift med Kirsten som er død.
Erik er 81 år, og er snedkere.
Han har slidgigt og han er meget plaget af det, specielt i fingre, albuer, knæ og lænd.
Erik drikker måske for meget.
Erik har en søn og en datter og tre børnebørn.
Problem med hygiejne.
Trist/opgivet livet.
Dårlig kost.
Dårlig gående.
Gode ting.
Spiller kort.
Kolonihave.
Arbejde.
Vennerne.
Komme hjem ud af hjemmet.

Opgave 1.

• Daglig husførelse(rengøring, tøjvask, indkøb, økonomi)

Erik har brug for rengøring af huset da, han ikke kan bevæge sig rundt, og tæpperne skal fjernes. Da Erik har smerter kniber det med at holde huset rent.
Køleskabet skal gøres rent, da det er fyldt med gammel mad og tørt hvidt toastbrød.
På køkkenbordet står der opvask, tomme flasker og karkluden lugter surt. I
lejligheden lugter der grimt og indelukket.

Opgave 2.
Personligpleje

• Personlighygiene fx bad ,barbering
• Social samværd fx. melde ham i klubber for at undgå ensomhed
• Motivation med udendors aktiviteter
• Sygdomme, han har bruge for en fysioterapeaut og træning
• Mobilitet dvs. ledsagelse til udendorsaktivitet

Opgave 4.

Mindmaap

Opgave 5.
a. På hvilken måde har Eriks liv ændret sig?

• Han har mistet sin kone
• Sin kolonihave
• Han er ensom
• Han er trist og meget ked af det
• Han er syg
• Han har opgivet det hele
• Er begyndte måske at drikke for meget
• Han føler sig håbløs

b. Hvordan vil du som ssh’er inddrage din viden om Eriks livssituation i det
daglige arbejde med Erik.(Se i kapitel 2)

• Motivation- Aktiviteter for at reducer ensomhed-fx melde ham i en klub- og undgår stress
• Arbejde sundhedsfremmende-Hjælp Erik får fat i en fisioterapeaut, så han kan få træning på grund af hans gigt
• Jeg vil søge for at Erik bruger alle hans resourcer så meget som muligt fx han kan være med til madlavning, vasketøj Tag med til indkøb for at øge hans mobilitet og bevare hans værdighed

Opgave 6.
”Hvad er social- og sundhedshjælperens rolle som bindeled i forhold til venner og pårørende.

• En særlig vigtig rolle i forhold til at facilitere kommunikation mellem borgeren, pårørende og venner.
• Hjælp med kommunikation, om hvordan borgerne har det! fx ringe til pårørende eller venner hvis der er noget med beboerne dvs, hvis en beboer ikke har lommepenge mere, eller er glad mangler tøj ,beboerne er syg ,ensom eller ked af det og søge for at borgerne og pårørende får tid sammen (besøg)
• Jeg ser vedkommende mere end de gør og kender derfor dem næsten mere nu end de selv gør
• Vejledning af pårørende og venner