Historisk udvikling SOSU
SOSU fagets udvikling fra 1800 tallet til år 2012:
Slutningen af 1800 tallet
I gamle gamle dage i cirka år 1800, påtog alle familier sig den opgave, at tage sig af de gamle i familien.
Gamle mennesker, som efter et langt liv med slid og slæb dag ud og dag ind, var ædt op af slidgigt og lignede forkrøblede oldinge fra stenalderen. De kunne simpelthen ikke mere. Men det gjorde nu heller ikke det store, for de gamles ejendom og værdier blev overgivet til den ældste søn i familien. Til gengæld fik de gamle så det, som blev kaldt en “aftægtskontrakt” Eller bedre formuleret, en forsikring mod at blive kørt ud på fattiggården og ende sine dage der. Ifølge kontrakten skulle den ældste søn altså overtage ansvar for gård og ansatte, mod at de gamle fik lov at blive boende på gården med gratis husleje, mad, lægehjælp, pleje, varme og andre fornødenheder.
Starten af 1900 tallet
Omkring 1920 vedtog folketinget at der nu skulle betales aldersrente til de gamle, som ikke selv kunne tjene til livets ophold. Alderen var afgørende for hvornår det gjaldt for den gamle. Alderdomsforsikringen fik man ved det fyldte 60 år. Men kunne man vente til man var 65 år så steg ydelsen. Men det var ikke gratis, idet man skulle betale til ensygekasse for at få del i aldersrenten.
I 1933 trådte forsorgsloven i kraft, som skulle være et sikkerhedsnet for de aller svageste i
samfundet. En slags fattiggård.
1960´erne
1960´erne og frem betød en omvæltning for familien og samfundet.
Kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet, og familierne brydes op.
En ny dagsorden stod for døren.
Det betød samtidig at staten overtog pasning og pleje af børnene og de ældre.
• Hjemmegående husmødre blev nu presset ud på arbejdsmarkedet.
Deres rolle og pligter i hjemmet blev erstattet af “husmødre-afløsere”
• I 1976 blev forsorgsloven erstattet af bistandsloven. Husmoderafløseren fik nu betegnelsen “Hjemmehjælper”
• I 1990 kom bekendtgørelsen om de grundlæggende social-og sundhedsuddannelser. Det betød samtidig et farvel til plejehjems/plejer/sygehjælper stillingerne.
Velfærdsteknologi:
Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der vil forbedre borgerens liv. Velfærdsteknologi er arbejdskraftbesparende og det er med til at øge kvaliteten i velfærdsydelserne. I dette tilfælde snakker vi om teknologi der er med til at hjælpe og assistere brugeren indenfor social -og sundhedsområdet.
Vi har 2 forskellige definitioner af robot:
- en programmerbar maskine med sensorer og aktautorer/manipulationer.
- elektronmekanisk system, der forgiver at have sin egen vilje og som fungerer automatisk.
Eksempler på velfærdsteknologiske læsninger er f.eks robotstøvsuger, et toilet med vaske funktion.
Robotstøvsugeren bliver brugt på plejehjem, så SOSU-hjælperen kan bruge sin tid til andet end rengøring.
Hvorfor ny og mere velfærdsteknologi?
Velfærdsteknologi er en løsning, der vil hjælpe medarbejderne til ikke at arbejde hårdt, og få ryggen hurtig slidt. Istedet er det en måde, at få integreret ny teknologi på sundhedssektoren. Det vil frigive ventetide, arbejdstid osv. Det vil blive en bedre hverdag for både borgeren og medarbejderen. Den nye teknologi vil hjælpe borgeren til, at få mere frihed og et lettere hverdag til f.eks toiletbesøg osv.
Hvis vi ser fra medarbejderens perspektiv vil den nye teknologi frigøre ressourcer, så der er mere til til at hjælpe den enkelte borgere. Den nye teknologi vil være mere skånsomt for personalet.
Hurtig skim for borgerens synsvinkel:
Selvhjulpet, selvstændighed og uafhængighed af (andres/fremmede) hjælp, velfærds, tryghed, sikkerhed, Herre i eget hus, Forventninger til bedre kvalitet i den offentlige servise, mere nærvær "blød" omsorg, mere frihed og flere muligheder, færre ydmygelser for borgeren.
Hvilke betydning har velfærdsteknologi for SOSU-hjælperen?
• forbedret arbejdsmiljø fysisk og psykisk
• Mindre nedslidning af ryg og bentøj
• Mindre tidsforbrug frigør ressourcer til andre opgaver
• Mindre tungt og ensformigt arbejde
• Mindre træthed som giver færre ulykker
• Sjovere at arbejde indenfor faget.
Hvordan er Velfærdsteknologi kommet ind I SOSU faget?
Da det er blevet nødvendigt med bedre arbejdsmiljø og arbejdsbesparelser, har det været meget vigtig med nye teknologiske metoder. Færre ansatte til flere ældre samt hensyntagen til personalets helbred, og ikke
mindst den teknologiske udvikling med robotter fra især Japan, har banet vejen for en teknologisk indsats indenfor SOSU faget.
Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der vil forbedre borgerens liv. Velfærdsteknologi er arbejdskraftbesparende og det er med til at øge kvaliteten i velfærdsydelserne. I dette tilfælde snakker vi om teknologi der er med til at hjælpe og assistere brugeren indenfor social -og sundhedsområdet.
Vi har 2 forskellige definitioner af robot:
- en programmerbar maskine med sensorer og aktautorer/manipulationer.
- elektronmekanisk system, der forgiver at have sin egen vilje og som fungerer automatisk.
Eksempler på velfærdsteknologiske læsninger er f.eks robotstøvsuger, et toilet med vaske funktion.
Robotstøvsugeren bliver brugt på plejehjem, så SOSU-hjælperen kan bruge sin tid til andet end rengøring.
Hvorfor ny og mere velfærdsteknologi?
Velfærdsteknologi er en løsning, der vil hjælpe medarbejderne til ikke at arbejde hårdt, og få ryggen hurtig slidt. Istedet er det en måde, at få integreret ny teknologi på sundhedssektoren. Det vil frigive ventetide, arbejdstid osv. Det vil blive en bedre hverdag for både borgeren og medarbejderen. Den nye teknologi vil hjælpe borgeren til, at få mere frihed og et lettere hverdag til f.eks toiletbesøg osv.
Hvis vi ser fra medarbejderens perspektiv vil den nye teknologi frigøre ressourcer, så der er mere til til at hjælpe den enkelte borgere. Den nye teknologi vil være mere skånsomt for personalet.
Hurtig skim for borgerens synsvinkel:
Selvhjulpet, selvstændighed og uafhængighed af (andres/fremmede) hjælp, velfærds, tryghed, sikkerhed, Herre i eget hus, Forventninger til bedre kvalitet i den offentlige servise, mere nærvær "blød" omsorg, mere frihed og flere muligheder, færre ydmygelser for borgeren.
Hvilke betydning har velfærdsteknologi for SOSU-hjælperen?
• forbedret arbejdsmiljø fysisk og psykisk
• Mindre nedslidning af ryg og bentøj
• Mindre tidsforbrug frigør ressourcer til andre opgaver
• Mindre tungt og ensformigt arbejde
• Mindre træthed som giver færre ulykker
• Sjovere at arbejde indenfor faget.
Hvordan er Velfærdsteknologi kommet ind I SOSU faget?
Da det er blevet nødvendigt med bedre arbejdsmiljø og arbejdsbesparelser, har det været meget vigtig med nye teknologiske metoder. Færre ansatte til flere ældre samt hensyntagen til personalets helbred, og ikke
mindst den teknologiske udvikling med robotter fra især Japan, har banet vejen for en teknologisk indsats indenfor SOSU faget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar