Køkkenhygiejne

For at undgå sygdom/smittespredning mm., er det vigtigt, at have fokus på køkkenhygiejneregler i dagligdagen. Sundhedsstyrelsen påpeger, at en øget undervisningsindsats og relevante instrukser er nødvendige på plejehjem omkring køkkenhygiejne-problemstillingen.

Forslag til, hvordan en afdeling på et plejehjem i Københavns Kommune kan arbejde mere omhyggeligt med køkkenhygiejne for at forebygge at ældre borgere bliver syge forårsaget af dårlig køkkenhygiejne.

En vigtig del af arbejdet som social- og sundhedshjælper er at fremme borgerens sundhed og forebygge sygdomme. Det gøre vi ved at have en grundig hygiejne i forbindelse med tilberedning og servering af mad.

10 gode råd om køkkenhygiejne

1. Kontroller altid datoen ”Mindst holdbar til” for en vare.  Datomærkninger gælder kun for uåbnede varer.

2. Åbne pålægspakker må kun ligge få dage.

3. Vask hænderne med sæbe før, under og efter madlavningen.

4.Vask hænderne grundigt med sæbe ved skift i arbejdet, fx fra kød til salat.

5. Anvend separate knive og skærebrætter til henholdsvis kød og salat.

6. Hold rent (fx nyvasket spækbrat) fra urent (fx brugt kniv) ved at holde orden på køkkenbordet.

7. Sørg for at gennemstege og gennemkoge fx hakket kød og fjerkræ.

8. Brug altid pasteuriserede æg, hvis de ikke skal varmebehandles.

9. Køl rester af aftensmaden ned lige efter måltidet.

10. Skift karklude mindst en gang om dagen.    

Mikroorganismer i fødevarer

1. Hvis immunforsvaret er svækket, fx ved sygdomme, alderdom ellr dårlig ernæring.

2. Hvis temperaturen i fødevaren er for høj(5°C - 40°C) formerer bakterierne sig hurtigt. Og det forøgede bakterie vækst giver større risiko for infektion.

3. Hvis emballagen ikke er tæt.

4. Hvis bakterierne udskiller giftstoffer i maden, svækker det vores immunforsvar.

5. Hvis fødevarerne er bløde, gamle, rå eller dårlig konserverede, vil mikroorganismerne let kunne overleve og formere sig, hvilket øger risikoen for infektion.

6. Hvis der fx overføres bakterier fra fersk fød til salat via spækbræt eller kniv øges risikoen for infektion

Naturfag

1. Fortæl kort om din borgers situation i forhold til hvordan den påvirker din borgers ernæring

·         Er jeres borger småtspisende?

·         Er jeres borger overvægtig?

·         Har jeres borger tygge- eller synkebesvær?

·         Andet?

Anna Lundberg

Den skrøbelige ældre kvinde på 101 år, som har boet på plejehjemmet i 10 år. - Jeg kan efterhånden ikke se noget, og høreapparatet generer mig. Maden smager ikke af noget mere og kødet er sejt. Det er sørgeligt at alle mine veninder er døde og jeg vil så gerne på kirkegården.

Anna ligger i sengen og vil ikke op endnu. - Da jeg var ung, var det herligt at cykle til stranden. Markerne duftede og vinden blæste i håret. Det var dejligt at bade i det kolde vand. Vi drak altid kaffe på badehotellet, inden vi cyklede hjem. Dengang sov jeg altid godt, fortæller Anna.

Vægt; 39kg, højde; 161cm alder; 101år

Anna er træt – og ”gammel” hun hører under kategorien småtspisende, både grundet hendes alder, men også hendes tygge/synkebesvær. Annas sanser svigter, så smags og lugtesansen er ikke hvad den har været.

Appetitten er nedsat, og indtagelse af væske, sker som regel på opfordring fra personalet, Anna er ofte dehydreret – og lider tit af urinvejsinfektioner. Personalet på plejehjemmet har derfor lavet et væskeskema, for at holde øje med Annas væskeindtag.

DATO + TIDSPUNKT	VÆSKEINDTAG (mængde)	VÆSKEINDTAG (hvad? juice, vand, kaffe osv.)

Ernæringslære:

Kulhydrat:

0-0-0-0-0-0-0-0-0 <-monosakkarid.  Kommer fra planter. Primært energikilde.

 3 typer.

Simple; sukkerarter (mælk, kage osv.)hurtige, mætter ikke! 

Sammensatte/komplekse; (pasta, gryn, brød osv.) 

Kostfibre:

Svært fordøjelige kulhydrater, (grove grøntsager, kærner osv.) Svært fordøjelige! Væskesugende.

Fedt:

(usundt) Mættet fedt; dyr, mejeri – (animalsk)

(sundt) Umættet fedt;

1.       enkeltumættet

2.       flerumættet

Fede fisk, planteolie, nødder, avocado, soyaolie, kerner (vegetabilsk)

Protein:

Aminosyre, (kød, mejeri, nødder, fisk) kroppens vigtigste byggesten, bliver brugt til hud, muskler, blodceller immunforsvar = det der bygger/reparerer kroppen.

Raske personer har brug for: 0,8g pr.kg/pr. dag ´

Kronisk sygdom: 1-1,5g pr.kg/ pr. dag

Akut sygdom:1,5-2 g pr kg/ pr. dag

Vitaminer:

LIVSNØDVÆNDIGT NÆRINGSTOF!

Fedtopløselige; K, E, D, A

Vandopløselige; B(8stk) C

Mineraler:

Grundstoffer som skal bruges i kroppen, eks. Jern til blodet, (transporterer ilt)kalk er byggesten for knogler og tænder, natrium er salte dvs. regulerer væskebalancen. Nerveforbindelser

Væskebalance

1 person har 60% væske i kroppen, hvis man mister 1-5% bliver man dehydreret

Man skal holde ligevægt for at skabe den bedste funktion af kroppen dvs. man skal udskille og indtage lige meget.

OBS. Er der for høj koncentration af nacl og kalsiumfosfhat i urinen, betyder det du har mangel på væske.

Væskeindtag;

drikkevarer → 1000-1500 ml

mad → 700 -1000 ml

forbrænding i celler 300ml

Mistet væske ca. pr dag:

udånding → 350 ml

afføring → 150ml

urin → 1000-1500 ml

sved og fordampning → 500ml

= 2000 ml pr dag

Hvor meget væske (vand) har man behov for?

(ifølge bogen)

Raske voksne → en til halvanden liter vand

Raske ældre → halvanden liter vand.

4. Lav en beregning af din borgers væskeregnskab

væskebehov 30-40 ml pr. kg kropsvægt

Anna Lundberg 39 kg

30 x 39 =1170

40 x 39 = 1560

Forbrænding i celler 300ml

mad 600 ml

300ml + 600ml = 900ml

1170 - 900 = 270ml

1560 - 900 = 660ml

Dvs. Anna Lundberg skal have 270-660ml vand pr. dag da hun har en vægt på 39.

Energi

Næringsstofferne frigives til kroppen ved hjælp af fordøjelsesprocesserne.

Vi bruger energi til to forskellige ting:

• Basalstofskifte

Basalstofskifte holder kroppen i gang

Udregning af basalskifte(eksempel Fatma):

64*50*2860=6040 Kj/døgn

• Aktivitet

Den energi vi bruger til at bevæge os

Udregning af aktivitetsniveauet:

1,8*6040=10872 Kj/døgn

Der er to næringsstoffer :
Vitaminer og mineraler som ikke giver os energi og de kaldes for mikro-næringsstoffer.

Der er fire næringsstoffer som giver energi og de kaldes for makro-næringsstoffer.

Kulhydrat, Protein, Fedt og Alkohol, men der er stor forskel på hvor meget energi man får fra de forskellige næringsstoffer.

Næringsstoffer	Kj/g
Kulhydrat	17
Protein	17
Fedt	37
Alkohol	29

1 g kulhydrat indeholder 17 kJ

1 g protein indeholder 17 kJ

1 g fedt indeholder 37 Kj

1 gram alkohol indeholder 29 Kj

Energi kan måles i kJ(kilojoule) eller kcal(kalorier). kJ kan omregnes til kcal og omvendt ved at:

1 kcal = 4,2 kJ

• Gange med 4,2, hvis du skal gå fra kcal → Kj
• Dividere med 4,2, hvis du skal gå fra kJ → kcal

Eksempel:

37 kcal= 37 *4,2= 155,4 Kj

Energifordelingen i de forskellige næringsstoffer er vigtig og der anbefales:

Der anbefales at:

• Kulhydrater skal udgøre 50-60E% af e daglige energi.
• Protein skal udgøre 10-20E% af den daglige energi.
• Fedt skal udgøre mindst 20% og max 30% af den daglige energi.

Når livet bliver svært

Troels Rasmussen

 

Troels Rasmussen

Den livstruede mand på 65 år har KOL og iltapparat. Han har for en måned siden fået at vide, at lægerne ikke kan gøre mere, og behandlingen er afsluttet. Hans kone bor i en lejlighed på Nørrebro, og har i de sidste år været på efterløn. De har en datter, som læser medicin. - Jeg savner at være derhjemme med min kone og mine ting, siger han. Troels Rasmussen sidder og hænger på værelset og har ikke rørt sin morgenmad. Nu er det tid til morgenbadet, og Troels frygter det. - Jeg kan ikke holde ud, at jeg skal i bad og tænk, hvis jeg ikke kan få luft igen! Troels sidder på sit værelse og kikker ud af vinduet. – Åh, det er ikke noget liv, tænker Troels. Jeg kan lige så godt lægge mig til at dø med det samme.

Opgave 1. Afhold en temadag i personalegruppen hvor i videns deler omkring luftveje, KOL, rygning og omsorg/pleje for borger med disse udfordringer.

·         KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom. Kronisk betyder man skal leve med sygdommen resten af livet, du kan bremse udviklingen af sygdommen men det forsvinder aldrig helt.

·         Obstruktiv betyder at luftvejene forsnævres. Det betyder at lufttransporten kræver et større arbejde end normalt, det gør den fordi at KOL giver hævede og irriteret luftveje.

·         Det er kun voksne der kan få stillet diagnosen KOL, de fleste er 50-60 år når diagnosen stilles.

·         KOL udvikler sig gradvist, Men lungefunktionen vil altid være nedsat. Hvis lungefunktionen kun er let nedsat bliver du måske kun forpustet hvis du bærer på noget tungt eller går på trapper. (det er også symptomer på at du har KOL hvis du f.eks. bliver let forpustet)

·         Symptomer på KOL

-           Åndenød (Jo værre KOL, jo værre åndenød Åndenød ved anstrengelse eller ved hvile funktions/hvile dyspnøe)

-          Hoste

-          Slim i luftvejene (som ofte hostes med op)

-          Træthed

·         Som KOL patient har man både gode og dårlige dage, og på de dårlige dage skal der mindre til og udløse et anfald med åndenød end normalt. Anfaldet kan komme selvom du sidder helt stille.

·         Alle der ryger eller har været rygere i en årrække har i princippet risiko for KOL. 8 ud af 10 patienter med KOL, men nogen kan få sygdommen på grund af andre lungeskadelige stoffer f.eks. deres arbejde.

·         Sygeplejen til KOL er god sund kost med massere af næring og proteiner, så meget væske som muligt god udluftning, sidde i rigtig stilling, altså så dine luftveje er frie. (op med hovedet i sengen). Undgå fugtige miljøer. Motion er altid vigtig om du er rask eller syg, som KOL patient skal der laves en vurdering over hvor meget motion du overhovedet kan udføre.

Opgave 2. Vis et rollespil og begrund teoretisk, hvordan du vil gribe situationen med Troels og morgenbadet an. 

Personer med KOL har det som oftest dårligt om morgenen. Derfor er det en god idé, at man som SSH tager det stille og roligt om morgenen og venter med at lave fysiske aktiviteter, som for eksempel badning. En som Troels som har KOL får åndenød og han frygter morgenbadet, fordi han er bange for ikke at kunne få luft.  Man kunne evt. komme tilbage i løbet af eftermiddagen eller om aftenen og bade Troels.

Troels bruger iltapparat og kan derfor opleve, at badning er lettere, hvis han bærer apparatet i løbet af hans bad. Slangen kan være lagt over hans badeforhæng.

Man kunne evt. åbne udsugningen på toilettet, så dampen kan gå ud. Og Troels kan måske føle sig mere tryg på denne måde.

Troels kan sidde i et badekar, hvor vandet ikke vil nå hans ansigt og på den måde kan han måske nyde badet i stedet for at frygte for åndenød. Hvis Troels ikke gider i bad kan man som SSH tilbyde ham et bad i sengen.

SSH kommer hjem til Troels om morgenen kl.8:30 og finder ham siddende og hængende på værelset.

SSH: Godmorgen Troels.

Troels: Godmorgen Lisa.

SSH: Hvordan har du det i dag? Er du klar til et bad?

Troels: Jeg har det ikke godt, jeg kan ikke trække vejret og er meget træt. Jeg frygter og gå i bad jeg er bange for jeg ikke kan trække vejret

SSH: Det lyder ikke godt Troels. Vi kunne åbne udsugningen så dampen kunne ryge ud fra badeværelset. Og du kan sidde i badekaret med dit iltapparat udover badeforhænget. Jeg fylder badekarret op så dampen kan nå og ryge ud føre du kommer ned i badekaret og imens kan du tage tøjet af.

Troels: Tror du det ville hjælpe? Jeg er bare så bange for at mangle luft!!.

SSH: Ja Troels, jeg synes vi skulle prøve, og især nu hvor du er begyndt at træne lidt så kan det være at du med tiden vil kunne få et brusebad igen uden at skulle frygte noget.

Troels: Okay, vi kan vel godt prøve.

SSH går ud på badeværelset og fylder badekarret op. Troels tager tøjet af.

Troels: det er faktisk lidt bedre end jeg havde troet, men jeg skal altså tage den med ro, for kan ikke klare meget.

SSH: Jamen det er helt i orden Troels, vi tager badet i dit tempo, og hvis du bliver træt så holder vi lige en lille pause, og går i gang igen når du føler du kan. 

Opgave 3. Gør dine observationer om Troels fysiske og psykiske tilstand og rapportér i arbejdspladsen journalsystem

Troels Rasmussens fysiske tilstand: Troels har KOL og anvender et iltapparat. Han fik stillet diagnosen for 7 år siden. Hans tilstand er livstruende, og lægerne kan ikke komme med nogle nye former for behandling, så de kan på dette tidspunkt ikke hjælpe Troels mere. Han er ikke i nogen form for behandling, da den er blevet afsluttet. Troels har en produktiv hoste og har meget svært med at trække vejret. Han kan ikke anstrenge sig fysisk da enhver form for fysisk aktivitet tager alt luften fra ham. Troels sidder derfor altid inde på sit værelse stille for på denne måde kan han bedst holde styr på sin vejrtrækning. Han er meget træt og sidder meget inde hos sig selv. 

Psykiske tilstand: Troels har et meget trist humør. Han siger tit han ikke har lyst til at leve og det ville være nemmer hvis han kunne dø. Troels er rigtig bange for at komme i en situation hvor han ikke kan få luft, derfor er det svært at motivere ham til nogen form for aktivitet, og det er også en udfordring at få ham i bad. Han savner sit hjem, men da hans tilstand er så slem er det umuligt at give ham muligheden for at komme hjem. Han oplever en form for krise da han føler han har mistet sit hjem, han savner det, sin kone og alle sine ting han har derhjemme.

Troels har en god forståelse af sin sygdom, og han er klar over at hans behandling er blevet stoppet pga. hans dårlige tilstand. Det er sandsynligvis grunden til at Troels ikke har lyst til at leve mere, og at han er så opgivende med hensyn til alt. 

Opgave 5. Beskriv ud fra observationer i journalsystemet relevante tiltag for at give Troels en meningsfuld dagligdag. Anvend aktivitetsanalysen.

 

Aktivitetsanalyse: Motion  da Troels ikke kan undvære sin iltflaske dyrker han motion mens han sidder.

Mange mennesker med en lungesygdom begrænser deres fysiske aktivitet, fordi de tror, det er farligt at blive forpustet. Men det er faktisk kun godt at bruge sin krop – også selvom man bliver forpustet. Selvom du synes, det er hårdt til at begynde med, vil træningen over tid gøre, at du bliver mindre forpustet. Muskulaturen vil blive stærkere og kan tåle mere før den bliver træt. Dette fører til, at du vil ha mere energi og være i stand til at udføre flere aktiviteter end tidligere. Som en ekstra bonus vil træningen også føre til at humøret og følelsen af velvære bliver bedre.

Opdeling i enkeltaktiviteter	Fysiske funktioner	Psykiske funktioner	Sociale funktioner
Gå ned til aktivitets centret.	Gangfunktion Balance	Overblik Udholdenhed	Evt. samarbejde med sosu-hjælpere
Sætte sig på stolen	Bevægelighed og kraft Balance Bevægelighed i ben og knæ	Koncentration
Gribe en boldt	synssans Bevægelighed og kraft i hånd/arm Fingerbevægelse	Overblik Selvtillid	Kommunikation Kontakt til andre
Kaste en boldt	Synsans Bevægelighed og kraft i hånd/arm Fingerbevægelse	Overblik Tålmodighed Selvtillid balance	Kommunikation Kontakt til andre
Motions cykel	Bevægelighed i ben og knæ	Udholdenhed Koncentration	Evt. samarbejde med en sosu-hjælpere
Hjem igen	Gangfunktion Synssans Balance	Overblik Hukommelse Udholdenhed	Evt. Samarbejde med sosu-hjælperen.